Danske Rederiers årsdag 2023
Traditionen tro holder Danske Rederier generalforsamling med efterfølgende årsdag, der i år finder sted den 25. maj på Copenhagen Contemporary på Refshaleøen.
Under temaet "Hvordan navigerer vi i en verden af usikkerhed?", sætter vi på Danske Rederiers årsdag 2023 fokus på en verden i forandring.
Vi zoomer ind på de geopolitiske spændinger og de øvrige kriser, som ikke går væk. Vi vil blandt andet fokusere på temaer som virksomheders selvsanktionering, klimakrisen og den grønne omstilling samt diversitetsudfordringen. Agendaer, som alle er højaktuelle for vores branche og forretning.
Vi har samlet en lang række stærke navne, som har noget på hjerte og noget at give af. Mød blandt andre Morten Bødskov, erhvervs- og søfartsminister, Anne Buhl Bjelke, bestyrelsesforkvinde og partner, Bech-Bruun, André Rogaczewski, medstifter og adm. direktør Netcompany, Patricia M. Kim, Kina-ekspert fra Brookings samt Anna Libak, journalist og udlandsredaktør, Weekendavisen.
Du er velkommen til at tilmelde dig her.
Vær opmærksom på at årsdagen vil foregå på både dansk og engelsk.
Vi glæder os til at se dig.
