Handleplan for flere kvinder i shipping

Danske Rederier har udarbejdet en Handleplan for flere kvinder i shipping, som skal bidrage til at rederierne får lettere ved at indgå i og fortsætte kampen om de kvindelige talenter. Handleplanen bruges som et inspirationsværktøj men er samtidig ganske håndgribelig, da den støtter brugeren i at opsætte mål for indsatsen, samt sætter ord på nogle af de konkrete tiltag, der skal til for at lykkes. Handleplanen giver et overblik over, hvilke aktiviteter man med fordel kan starte ift. rekruttering og branding, samt hvilke personalepolitikker der er væsentlige ifm. inklusion af kvinder i virksomheden.

Denne handleplan kan benyttes af rederier, som allerede har underskrevet Danske Rederiers Charter for flere kvinder i shipping, men også af rederier som måske overvejer at støtte op om chartret.

Du kan downloade handleplanen på dansk og engelsk her på siden.