Færgerederiernes

Årsberetning 2020

Læs

Turbulent og travlt år for Færgerederierne

Det har på alle måder været et travlt og turbulent år for færgerederierne. Corona-krisen og de lukkede grænser fjernede med ét langt de fleste af vores passagerer, og mange af rederierne måtte reducere antallet af afgange og sende medarbejdere hjem på lønkompensation. Selv nu, hvor færgerne er i drift igen, er vi ikke tilbage til den almindelige hverdag. Og spørgsmålet er, hvornår og om vi overhovedet kommer til at lægge corona-tiltagene bag os.

Man siger, at efter stilhed kommer stormen, og det kan indenrigsfærgerne i hvert fald nikke genkendende til. Sommerens gratis billetter har medført den travleste sommer i mands minde. Selv om de mange rejsende nogle steder har medført lidt kø, håber vi, at de kommer igen og husker færgerne næste gang, de skal på tur, så tiltaget får en varig effekt.

Selvom grænserne til vores naboer igen er åbne, er der derimod stadigvæk alt for god plads på udenrigsfærgerne. Mange har valgt at holde ferie hjemme, og det giver desværre færre rejsende for de af os, der sejler passagerer til og fra vores nabolande. Corona-situationen skal formentlig være endnu mere under kontrol, før passagererne vender fuldt tilbage.

For foreningen har corona-tiden i særlig grad været en travl periode. Vi har skullet afklare mange spørgsmål knyttet til passagerernes sikkerhed og forholdene om bord. Her må vi sige, at Søfartsstyrelsen har været meget imødekommende og løsningsorienteret i den helt nye situation. Og samtidig har vi også arbejdet intenst med generelle erhvervspolitiske sager som anvendelsen og fortolkningen af hjælpepakkerne for faste omkostninger og lønkompensation. Foreningens sekretariat har måttet afklare et væld af spørgsmål særligt om hjemsendte medarbejdere. Vi har også løbende efterlyst klarhed over betingelserne og kriterierne for afviklingen af restriktionerne på rejser til vores nabolande.



Selvom foråret 2020 og corona-sygdommen helt naturligt er det mest iøjnefaldende, når vi ser tilbage på året, der gik, så har andre mindre usædvanlige sager som altid fyldt godt op i Færgerederierne. Der er ikke mindst indgået nye overenskomster med vores parter i fagbevægelsen, som lægger rammen for de kommende års ansættelsesvilkår.

Rejsen mod en grønnere færgefart er fortsat i det forgangne år. Medlemmer har annonceret flere el-færger, installeret nye brændstofbesparende teknologier og i det hele taget haft fokus på klimavenlig sejlads. Derfor bød vi regeringens klimapartnerskab velkommen og deltog aktivt i arbejdet med at formulere de mange anbefalinger. Og ikke mindst offentliggjorde vi vores overordnede klimaambition sammen med Danske Rederier – vi skal være klimaneutrale i 2050.

Uanset at der er nok af udfordringer, så er vores ambition klar. Vi skal fastholde, at der hvert minut afgår en færge fra eller til en dansk havn, og færgerne skal sejle mod en grønnere fremtid.

Vi glæder os til at se dig om bord.

Søren Poulsgaard Jensen, Formand for Færgerederierne

Dansk færgefart i 2019

Passagerer

Biler

Lastbiler

Året der gik

Begrænsning af corona-smitten

Da COVID-19 lukkede landet ned, meldte der sig hurtigt en række praktiske udfordringer og spørgsmål for færgerne.

Hvor mange passagerer måtte man tage om bord, måtte de blive i bilen om bord, og gjaldt forsamlingsforbuddet også for færgerne blot for at nævne et par stykker.

Spørgsmål som disse, svar fra myndighederne og generelle erfaringer blev delt i Færgeudvalget. Det var med til at sikre en ensartet tilgang fra rederierne, så færgefarten kunne opretholdes og passagerne trygt kunne sejle med.

Indledningsvis drejede udfordringerne sig også om udløb og forlængelse af de søfarendes beviser og certifikater, manglende mulighed for at gennemføre kurser m.m., gennemførelse af syn og audit samt regler for ophold på vogndæk.

Myndighederne udviste generelt stor forståelse for de problemer, rederierne stod overfor, og der blev i fællesskab fundet pragmatiske løsninger.

Et eksempel på denne tilgang var bl.a. at det blev tilladt, at passagerer med særlige beskyttelsesbehov undtagelsesvist kunne få lov til at opholde sig på lukkede vogndæk, hvor de eller normalt ikke må opholde sig under overfarten.

Ud over denne mulighed for særligt udsatte passagerer har rederierne også haft fokus på øget rengøring og afspritning af overflader. Der skulle også sikres mulighed for, at passagererne ikke opholdt sig for tæt sammen f.eks. ved at reducere antal af passagerer, afmærke stole, som ikke måtte bruges, eller åbne områder for passagerne, som normalt kun blev brugt i højsæsonen.

Vivi Nielsen

Nautisk inspektør DP / CSO, Molslinjen

I de første uge er marts blev Danmark vendt på hovedet. Covid-19 havde store konsekvenser for færgefarten og nye arbejdsopgaver opstod dag for dag.

Allerede inden nedlukningen af Danmark begyndte vi at forberede os på en ny situation. Vi indkøbte håndsprit og satte Sundhedsstyrelsens plakater op og begyndte tidligt at overveje, om vi kunne have folk siddende i bilerne under overfart. Det var vigtigt for os at sende et signal til folk på øerne om, at vi ville strække os langt for at sejle videre.

Da landet lukkede ned, lå Kattegatruten nærmest død. Folk havde ikke lyst til at rejse, og vi måtte sende mange hjem på lønkompensation i den periode. Jeg arbejdede selv hjemme fire dage om ugen og har kun været på kontoret, når det var absolut nødvendigt. For at følge op på alle meldingerne fra myndigheder og politikere oprettede vi en task force, som mødtes hver gang, der var nye meldinger. Det var ukendt grund, og vi prøvede at følge med så godt vi kunne. Der skulle sættes klistermærker op, blokeres sæder så folk ikke sad så tæt og laves nye højtalerbeskeder. Vores personale fik mange spørgsmål, men vores udgangspunkt har hele tiden været at læne os op ad Sundhedsstyrelsens anbefalinger.
Og så skete der jo det, at vi lige pludselig fik rigtig mange passagerer med Sommerpakkerne med gratis færger. Vi satte passagerantallet lidt ned for ikke at få for mange om bord, men det ændrer ikke på, at folk altid klumper lidt sammen, når de skal til og fra borde. Når folk bliver kaldt i bilerne, er mange bange for ikke at nå ned i tide, så der har vi skullet guide dem lidt. Men alt i alt er det gået godt, og passagererne har taget godt imod tiltagene.

Den største forskel har klart været det med at være hjemme. Næsten alt er foregået virtuelt. Men det har også bragt nogle gode ting med sig. Nogle af de kollegaer, som tidligere ikke har haft så meget med hinanden at gøre, er blevet bragt sammen i denne situation. Vores koordinerende kaptajner har eksempelvis kunne bruge hinanden til at tale om, hvordan de har løst nogle konkrete problemer og delt deres erfaringer under corona-tiden.

Det mener politikerne

Mette Hjermind Dencker

Landdistrikts- og øordfører,
Dansk Folkeparti

Sommeren for de små ø-færger har været travl i år på grund af de politisk gennemførte sommerpakker. Her svarer Mette Hjermind Dencker på, hvordan vi fastholder interessen for at besøge øerne resten af året?

Mona Juul

Medlem af Transportudvalget,
Det Konservative Folkeparti

Færgefarten til vores nabolande har ligget langt under de normale passagertal for sommeren 2020. Her svarer Mona Juul på, hvad skal der til for at komme tilbage til en normal rejseaktivitet over grænsen?

Lennart Damsbo-Andersen

Landdistrikts- og øordfører,
Socialdemokratiet

Med sommerpakkerne kom knap en mio. danskere ud at sejle med en af de gratis færger i juli i år. Her svarer Lennart Damsbo-Andersen på, hvordan vi fastholder interessen for at besøge øerne resten af året?

Test din viden
Hvor mange landansatte er der samlet set i Færgerederierne?

Det er korrekt!

Det er desværre forkert

666 personer arbejder på i land i Færgerederierne.

Ruteoversigt

Kurs mod klimaneutralitet

I november 2019 igangsatte den danske regering 13 klimapartnerskaber, hvor alle industrisektorer skulle give deres bud på initiativer og anbefalinger til regeringens klimamål. Carsten Jensen, Adm. Direktør i Molslinjen A/S blev udpeget som næstformand for Klimapartnerskabet for Det Blå Danmark, og Danske Rederier varetog sekretariatsfunktionen. I forbindelsen med Klimapartnerskabet besluttede Færgerederierne, at færgefarten skal være CO2-neutral i 2050 uden brug af klimakompensation.

”Det er en bunden opgave at finde ud af, hvordan vi i fremtiden kan sejle mere klimavenligt, end vi gør i dag. Derfor er jeg glad for, at jeg fik chancen for at være med i det spændende arbejde i Klimapartnerskabet for Det Blå Danmark, hvor vi sammen fandt frem til en række interessante anbefalinger.”

Carsten Jensen, Direktør i Molslinjen A/S




Særlige initiativer for færgefarten
Særligt fire initiativer og anbefalinger fra klimapartnerskabets rapport er centrale for færgefarten i Danmark.

Grønne statslige færgeudbud
Mange færger kan i dag omstilles til mere klimavenlig drift, fordi de opererer over relativt korte afstande mellem faste havne. Teknologierne som f.eks. batteridrift er kendte, men savner udbredelse. Frem mod 2030 skal fem statslige ruter i udbud og det anbefales, at der sættes klimakrav i forbindelse med udbuddene, dog uden der peges på en specifik teknologi.

Ny energiinfrastruktur til havne
Tilgængelighed af elektricitet og nye brændstoffer i havnen er en forudsætning for, at skibsfarten kan omstilles fra fossile brændstoffer. Klimapartnerskabet anbefaler derfor, at det gøres til en national prioritet at udrulle og styrke elnettet i de danske havne.

Forsøgsordninger for skift til nye brændstoffer
Der er behov for en overgangsfase på vejen mod CO2 neutral færgefart. Klimapartnerskabet anbefaler, at der etableres forsøgsordninger, hvor udvalgte ruter får støtte til gradvis introduktion af CO2-neutrale brændstoffer.

Grøn kommunal færgedrift
Der findes knap 40 kommunale færgeruter i Danmark. Klimapartnerskabet anbefaler, at de kommunalt drevne færger løbende gøres mere klimavenlige, og at stat og kommuner laver en handlingsplan for omstilling af de kommunale færger til CO2-neutral drift frem mod 2030. I efteråret 2020 forhandler Folketingets partier om en klimaaftale for transportområdet.
Test din viden
FærgeRederierne har vedtaget, at færgefarten skal være CO2-neutral uden brug af klimakompensation senest i...

Det er korrekt!

Det er desværre forkert

I 2050 vil Færgerederierne være C02-neutrale uden klimakompensation

Forlig for de fleste færgeansatte

Mens corona-krisen var på vej mod sit højeste i Danmark, forhandlede Færgerederierne i løbet af foråret nye overenskomster på plads med en række fagforeninger.

Forhandlingerne blev mod slutningen besværliggjort af Covid-19, men selvom en del af sonderingerne måtte foregå over telefon, mail og videomøder, så lykkedes det Færgerederierne at indgå forlig med HK, Metal Maritime, 3F trosseførerne og 3F PSHR (kantine, rengøringspersonale m.m.).

Alle forligene tager udgangspunkt i rammerne fra gennembrudsforligene, som faldt på plads, lige inden corona-krisen ændrede alting.

”Det var specielt at skulle lande forlig uden at kunne mødes fysisk, men det lykkedes, og jeg er glad for, at der nu er ro på bagsmækken de næste par år,” siger Anne W. Trolle, direktør for arbejdsmarked, rekruttering og uddannelse i Danske Rederier.

Blandt de mest markante punkter i forligene kan nævnes regulering af lønnen, tilretning til ny ferielov og øremærket forældreorlov.

”Vi kunne godt have ønsket os en anden økonomisk ramme, men det lykkedes at få tilpasset gennembrudsforliget på transportområdet, til noget vi kan se os selv i i Færgerederierne, og som giver mening i forhold til færgernes drift.”

Anne W. Trolle


På nuværende tidspunkt udestår forhandlingerne med begge officersforbund samt 3F sømændene. Det er aftalt med officersforbundene, at forhandlingerne er udskudt til efter Covid-19 situationen er normaliseret.
Test din viden
Hvor mange søfarende arbejder i Færgerederierne?

Det er korrekt!

Det er desværre forkert

2.007 personer arbejder på havet for Færgerederierne.

Medlemsprofiler

ForSea
ForSea driver færgeforbindelsen mellem Helsingborg og Helsingør med næsten 50.000 færgeafgange om året i et af Nordeuropas mest trafikerede farvande. Dermed udgør færgeforbindelsen en ”flydende bro” med flere afgange i timen døgnet rundt. Omkring halvdelen af det gods, der transporteres på færgerne, bliver i Øresundsregionen. De øvrige mængder er transittrafik til eller fra andre markeder i Norden og det europæiske kontinent. ForSea arbejder på at være den mest moderne og effektive transportmulighed over Øresund, men også den mest bæredygtige. Selskabet har længe arbejdet på at minimere færgeforbindelsens indvirkning på miljøet i Øresundsregionen. I 2018 tog ForSea endnu et stort skridt i bæredygtighedsarbejdet med indførelsen af batteridrift på færgerne Tycho Brahe og Aurora. Med batteridriften reduceres emissioner, energibehov, røg og støj. Det bidrager kraftigt til, at den blå rejse også er den grønneste. Rederiet har hovedkontor i Helsingborg og har omkring 600 medarbejdere. I 2019 transporterede ForSea mere end 7 millioner passagerer, 1,3 millioner personbiler, 440 000 lastbiler og 16 000 busser over Øresund.

Ruter
1

Antal færger
5

Antal passagerer årligt
+7 millioner

Antal medarbejdere
Ca. 600

Flådeoversigt

Læsøfærgen
(Associeret medlem) Læsøfærgen er ejet af Læsø kommune og har siden 1. januar 2020 været drevet som en selvstændig kommunal afdeling. Læsøfærgensformål er at drive færgefart fra Læsø og i den forbindelse besejle ruten mellem Læsø og Frederikshavn, samt sikre en effektiv opfyldelse af samfundets behov på en forretningsmæssig forsvarlig måde under størst mulig hensyntagen til Læsøs trafikale behov. Rederiet har færgerne Margrete Læsø, med plads til 589 personer og 76 personbiler, og Ane Læsø, med plads til 440 personer og 74 personbiler. De to færger besejler ruten mellem Læsø og Frederikshavn tre til fire gange dagligt i lavsæsonen fra november til april, mens der i højsæsonen i juli til august er fem til otte afgange. I den øvrige periode sejles fire til seks daglige ture. Færgeoverfarten tager 90 minutter. Færgerne er indrettet med bistro, konferencerum, saloner og legerum. Færgerne beskæftiger dermed flere faggrupper. Rederiet beskæftiger i gennemsnit 50 fuldtidsansatte, der hovedsageligt er bosat på Læsø. Driftsbesætningen består af skibsfører, styrmand, maskinchef og tre skibsassistenter. Læsøfærgen transporterer årligt 253.000 passagerer, 76.000 personbiler og 40.000 fragtmeter.

Ruter
1

Antal færger
2

Antal passagerer årligt
253.000

Antal medarbejdere
I gennemsnit 50 fuldtidsansatte

Flådeoversigt

Molslinjen A/S
MOLSLINJEN er i dag Danmarks største indenrigs færgerederi. Med de tre superfærger, Express 2, Express 3 og Express 4, der er blandt verdens største katamaraner, driver MOLSLINJEN i dag ruterne Aarhus-Odden og Ebeltoft-Odden. Med superfærgen Express 1, hurtigfærgen Max samt den helt nybyggede Ro-Pax færge, Hammershus, sejler MOLSLINJEN under rutenavnet Bornholmslinjen ruterne Rønne-Ystad, Rønne-Køge og Rønne-Sassnits. Ved et statsligt udbud overtog MOLSLINJEN besejlingen af Bornholm den 1. september 2018. I 2018 overtog MOLSLINJEN også de resterende ruter i Danske Færger A/S. Det betyder, at MOLSLINJEN i dag også driver ruterne Alslinjen, Fanølinjen, Langelandslinjen og Samsølinjen. I alt sejler MOLSLINJENs færger med mere end otte millioner gæster årligt. MOLSLINJEN har hovedkvarter i Aarhus og beskæftiger 1000 medarbejdere.

Ruter
9

Antal færger
15

Antal passagerer årligt
+8 millioner

Antal medarbejdere
1000

Flådeoversigt

Scandlines ApS
Scandlines er en central del af den infrastruktur, der binder Danmark og Tyskland sammen. Med over 41.500 afgange årligt sikrer rederiets to kortdistance-ruter Rødby-Puttgarden og Gedser-Rostock en effektiv og pålidelig transport til professionelle fragtvirksomheder og private passagerer. Scandlines er pioner inden for grøn færgedrift og har i 2020 installeret et 30 meter højt rotorsejl på hybridfærgen Copenhagen, der sejler på Gedser-Rostock. Når vinden møder rotorsejlet, opstår der en trykforskel, der presser skibet fremad. Scandlines forventer derved at kunne reducere CO2-udledningen med 4-5 procent.

Målet er helt emissionsfrie færger inden for få år. I dag er seks ud af Scandlines’ otte færger hybridfærger, der kombinerer traditionel dieseldrift og elektrisk batteridrift. Dermed ejer og driver Scandlines verdens største hybridflåde. På vej mod batteridrift er rederiets nuværende fokus på at reducere elforbruget pr. overfart mest muligt. I forbindelse med planlagte værftsophold installeres nye hightech (pull) thrustere med propellerdrevet forrest på de fire hybridfærger på Rødby-Puttgarden. Det giver et mere homogent flow gennem vandet, og derved reduceres undervandsstøj og vibrationer betydeligt. Samtidig sænkes CO2-udledningen med yderligere 10-15 procent.

I 2019 transporterede Scandlines 7,2 millioner passagerer, 1,7 millioner biler og cirka 700.000 fragtenheder. Rederiet har tæt på 1.000 medarbejdere alene i Lolland og Guldborgsund Kommune.

Ruter
2

Antal færger
8

Antal passagerer årligt
7,2 millioner

Antal medarbejdere
Ca. 1000

Flådeoversigt

Småøernes Færgeselskaber
(Associeret medlem) Småøernes Færgeselskaber er en sammenslutning af ø- og genvejsfærger i Danmark, som udgør en vigtig livline for beboerne på de små øer, samtidig med at de bringer turister til og fra øerne. Foreningen er stiftet i 1988. Sammenslutningens færger betjener især de mindre øsamfund og opretholder forbindelse over fjorde og sunde som Limfjorden, Randers Fjord, Alssund og Isefjorden. De fleste af færgerne drives af kommuner, hvor enkelte er selskabsformer som A/S, ApS mv. Enkelte ruter er privatejede. I alt er der 33 færgeselskaber meldt ind i foreningen. Sammenslutningen repræsenterer rederier med færger i mange forskellige størrelser. Det indebærer både rene passagerskibe og små bilfærger med plads til kun to personbiler, samt de større færger med plads til 36 personbiler. Færgerne har varierende overfartstid fra to minutter på de korteste ruter til to en halv time på de længste ruter. Sammenslutningens rederier beskæftiger i alt godt 360 personer i flere forskellige fagområder. De er alle del af en stolt færgekultur, hvor fællesskab, samarbejde, godt arbejdsmiljø og frihed under ansvar er nøgleord. I 2019 transporterede Småøernes Færgeselskaber ca. 3.362.000 passagerer, 1.375.000 millioner personbiler og 54.164 lastbiler med 28.275 millioner tons gods.

Ruter
33

Antal færger
51

Antal passagerer årligt
Ca. 3.362.000

Antal medarbejdere
Ca. 360

Flådeoversigt