Skat og erhverv

Skibsfarten er Danmarks største eksporterhverv målt i eksportkroner. For at Danmark kan bevare og styrke sin placering i den globale skibsfart, er det afgørende, at de erhvervspolitiske rammevilkår i Danmark fortsat er internationalt konkurrencedygtige. Vores position gør, at Det Blå Danmark med rederier, værfter, udstyrsproducenter og meget andet danner grundlag for 97.000 arbejdspladser i Danmark.

Rammevilkårene skal være konkurrencedygtige både i og uden for Europa. Det kræver ikke meget mere end nogle pennestrøg, hvis rederier ønsker at flytte deres produktionsapparat – skibene – til andre lande. Derfor er det afgørende, at de danske rammer gennem en lang årrække grundlæggende har været konkurrencedygtige. Dertil kommer, at de danske myndigheder og et bredt flertal i Folketinget har en god forståelse for de internationale vilkår, som dansk skibsfart arbejder under, og rammevilkårene er generelt gode.

Men det er vigtigt løbende at følge udviklingen globalt. Vores konkurrenter udvikler også løbende deres rammevilkår, og derfor skal vi arbejde aktivt for at sikre, at Danmarks konkurrencekraft på det maritime område forbliver intakt. Her har skiftende regeringer brugt vækstteams og benchmarks, som begge har vist sig effektive som sektorspecifikke redskaber. Endvidere skal der saneres i unødige regler, hvilket vi arbejder for som medlem af Erhvervslivets EU- og Regelforum. Det løbende arbejde med at tilpasse rammevilkår og udfase tekniske særkrav har betydet, at dansk flag i dag er globalt konkurrencedygtigt.

DIS og tonnageskat

Den typiske konkurrent for danske rederier betaler meget lave skatter og har ganske lave bemandingsomkostninger. Det sidstnævnte er der taget højde for i form af Dansk Internationalt Skibsregister (DIS), der indebærer, at lønomkostningerne, som er en af de få variable omkostninger mellem forskellige flag, ikke beskattes i Danmark.

Med hensyn til rederibeskatning blev der i 2001 indført tonnageskat i Danmark. Det samme har de fleste konkurrerende lande, og det er i dag en europæisk standard, som er indført i flertallet af medlemslandene og bakkes op af Europa-Kommissionen gennem de maritime statsstøtteretningslinjer. Tilsammen er DIS-beskatning og tonnageskat altafgørende, når det kommer til at bevare dansk skibsfarts internationale rolle. Uden velfungerende ordninger på begge områder ville den danske handelsflåde og aktiviteten i land være langt mindre.

I januar 2020 trådte udvidelsen af DIS-ordningen i kraft, så ordningen også omfatter aktiviteter inden for maritim offshore, f.eks. inden for havvind, olie og gas. Hermed blev også maritim offshore ligestillet med rammevilkårene i konkurrerende søfartsnationer i EU og globalt.

International beskatning

EU's maritime statsstøtteretningslinjer har siden sommeren 1997 slået fast, at medlemslandene ikke kan yde direkte støtte til rederier, hvilket Danske Rederier bakker op om. Med udgangspunkt i den internationale konkurrencesituation for skibsfarten er det derimod tilladt at lempe de økonomiske byrder særligt med hensyn til beskatning. Hermed skabes der konkurrencedygtige vilkår uden, at tabsgivende virksomheder holdes kunstigt i live.