20 skoler kæmper om at blive det mest succesfulde rederi

16.05.2017 Aktuelt

Det Blå Danmarks brætspil, Seven Seas, er et kæmpe hit på skoler i hele landet. I dag konkurreres der i den afgørende finale hos Rederiforeningen.

2.300 elever fordelt på 43 forskellige klasser har i løbet af skoleåret spillet Det Blå Danmarks brætspil ’Seven Seas’. Spillet handler om at drive det mest succesfulde rederi og er udviklet for at oplyse elever i 8. og 9. klasse om de mange uddannelses- og karrieremuligheder, som den maritime branche rummer.

20 klasser har kvalificeret sig til den landsdækkende finale, der afholdes i Danmarks Rederiforening i dag, hvor vinderen tager et bordfodbold med hjem til skolen. Det er første gang, der afholdes finale, da Seven Seas er så nyt, at det ind til videre kun er blevet spillet i skoleåret 2016/2017.

”Vi glæder os til at få en rigtig god dag i selskab med en masse glade elever. Spillet har generelt overgået alle vores forventninger. Der har været en overvældende interesse i at få besøg af os, så vi har allerede lange ventelister til den kommende sæson, der starter op til september. Spillet er så rummeligt, at det favner alle elever i klassen. Eleverne træder i karakter og viser nye sider af sig selv, og det bidrager til et samarbejde eleverne imellem, der er helt unikt,” siger Anne Bay Riisager, kampagneleder i World Careers.

Det Blå Danmarks egen youtube-stjerne Sebastian kommer også forbi finalen, hvor han laver et afsnit til WorldCareersTV om arrangementet. Sebastian er også med som vært og livestreamer blandt andet de forskellige runder af spillet, så også klassekammeraterne hjemme på skolerne kan følge med.

Du kan følge med på livestream via Det Blå Danmarks Facebookside, som du finder her: facebook.com/Worldcareers/

Du kan også følge youtuberen Sebastians videoer på worldcareers.dk/tv


Fakta om Seven Seas
Seven Seas er et brætspil udviklet af World Careers. Spillet handler om, hvordan verdenshavene åbner nye horisonter og Det Blå Danmarks muligheder.

Spillerne arbejder sammen om at styre et moderne, verdensomspændende rederi. Der skal lukkes kontrakter, købes brændstof, planlægges sejlruter og udvikles ny teknologi. Opgaverne deles mellem spillerne, så det kræver samarbejde og overblik at få succes i spillet.

Spillet er på tid, så det gælder det om at holde hovedet koldt og handle hurtigt. Ellers løber tiden, og konkurrenterne stryger forbi.

Tilmeld nyheder

Meld dig til 'Seneste nyt' og du får automatisk en meddelelse pr. mail, når der er nyt fra Danske Rederier.

Kontaktpersoner

  1. Anne Bay Riisager
    Kampagneleder, Danske Rederier
    Telefon:  +45 3348 9245
  2. Lisbeth Kjær Larsen
    Kommunikationsrådgiver, Danske Rederier
    Mobil:  +45 2613 6935