Alle nyheder

22. januar 2019

Debat

Aldrig mere Brexit

Kronik af adm. direktør i DFDS og bestyrelsesformand i Danske Rederier Niels Smedegaard, bragt i Børsen mandag d. 21. januar 2019.

Det er ikke nogen hemmelighed, at erhvervslivet langtfra synes, at Brexit er en god idé. Det gælder uanset, om man spørger herhjemme, i Storbritannien eller rundt om i Europa.

Udover at være en dårlig forretning for alle parter, så ligger selve idéen med at kunne trække sig fordelagtigt fra et så omfattende handelssamarbejde som det europæiske meget langt fra erhvervslivets grundlæggende tilgang til verden, hvor åbenhed og handel med omverdenen er  selve fundamentet for velstand og velfærd.

I erhvervslivet ser vi helst Storbritannien fortsætte som et fuldgyldigt medlem af EU. Eller i det mindste med en afklaret aftale, både når det gælder exit-betingelser og adgang til det indre marked. Men her er virkeligheden ikke. 600.000 stemmer skilte UK fra et fortsat medlemskab af EU.

I stedet står vi nu 2,5 år senere med usikkerheden, et aftaleløst brexit og en række nådesløse opgør blandt politikere og interne oppositioner på den anden side af vandet, der transmitteres direkte til de europæiske stuer i den bedste sendetid.

Dramaet er til at få øje på, og debatten rummer stadig alt fra ønsker om et hårdt brexit for enhver pris, mistillidsafstemninger, ingen brexit, nye folkeafstemninger eller fortsat medlemskab af EU på eksisterende vilkår. Alle bolde er fortsat kastet op i luften, men endnu ikke grebet – selv efter så lang tid.

På kontinentet står europæiske politikere handlingslammede og i vildrede om, hvad et af de største medlemslande egentlig vil. Svaret  må komme fra briterne selv, ikke Europa, lyder det, selvom de britiske politikere endnu ikke har formået at udvikle en klar og forståelig britisk exit-politik.

På sidelinjen står erhvervslivet og forsøger at følge med. I kampens hede er det vigtigt at erindre, at der bagved de mange forslag ligger ukendte skæbner og konsekvenser for beskæftigelse og erhvervsliv.

De sidste års mudrede Brexit proces og debat giver ikke bare stof til eftertanke, men forpligter også alle os i erhvervslivet til at sørge for at have en klar stemme i debatten. For erhvervslivets stemme er vigtig. Vi arbejder på tværs af EU’s grænser, har ansatte af forskellige nationaliteter og er afhængige af ens regler, standarder, procedurer og klare aftaler.

For os er EU virkelighed. Vi arbejder dagligt inden for de godt 100.000 siders lovtekst, som EU estimeres at have gennemført igennem tiderne.

Vi ved at nøglen til det indre markeds succes er opgøret med de hundredvis af tekniske, juridiske og bureaukratiske hindringer for den frie samhandel og bevægelighed mellem EU's medlemslande.

Det er også os i erhvervslivet, der i forberedelserne på det værste, ser regningen forme sig foran os, når toldere, grænser, bureaukrati, nye krav og regler stiller sig i vejen for den frie bevægelighed for varer, kapital og ansatte.

Overalt i Europa arbejder virksomhedernes regneark på højtryk for at samle de negative udfald af Brexit til et overblik. Og resultatet er det samme hver gang. En regning for alle parter.

Alligevel er regningen ikke slået igennem med tilstrækkelig styrke i den offentlige debat. Der er brug for, at erhvervslivet træder tydeligere frem, så offentligheden kan se, hvilke konsekvenser der er, hvis ikke vi fuldt og helt støtter op om det EU, som dagligt gør en positiv forskel for de 500 millioner borgere i medlemslandene.

Men der er også brug for regneark, der viser, hvad vi positivt får ud af samarbejdet, så det kommende Europa-Parlamentsvalg ikke rammes af samme påstande som dem, der trak Storbritannien ned i et Brexit.

Vi kan simpelthen ikke risikere, at vi i erhvervslivet står på sidelinjen mens  EU gambles bort. For hvert år henter Danmark en nettogevinst i det indre marked på ca. 100 mia. kr.

Fri handel mellem EU's medlemmer er ét af de grundlæggende principper og for mange af os et vilkår for en velfungerende forretning, jobskabelse og skattebetalinger til samfundet og velfærdet.

Og med en tredjedel af de danske rederiers eksport er EU samlet set rederiernes største eksportmarked med en årlig eksportværdi på 55 mia. kr. Hertil kommer, at EU er en stærk motor for bilaterale handelsaftaler, som dækker en lang række nøglelande på alle kontinenter.

For mig som erhvervsleder og formand for Danske Rederier er det derfor en mærkesag, at EU ikke alene er krumtappen i Europa, men også i en liberalisering af verdenshandelen.

Danmark har brug for et EU på den globale scene. Søfart er det mest globale erhverv og en styrkeposition i dansk erhvervsliv, der spiller en afgørende rolle for dansk økonomi og job i hele landet.

Skal vi fastholde den position har vi brug for et stærkt EU, som kan holde sammen internt om fælles værdier og et stærkt indre marked, og som samtidig kan være en stærk region, som både offensivt og defensivt kan beskytte vores interesser i en omskiftelig verden.

Det vil være naivt at tro, at vi som et lille land vil kunne stå distancen alene, når vi i erhvervslivet støder på problemer med diskrimination, uretmæssig statsstøtte, udfordringer på investeringer og immaterielle rettigheder på vores markeder ude i verden. Der skal EU også være vores styrke og muskel.

For os er EU en del af løsningen, ikke problemet. Aldrig mere Brexit.