Anti-globalisering var hovedtemaet ved Danske Rederiers årsdag

18.05.2017 Nyhed

Protektionisme og anti-globalisering var til debat under Danske Rederiers årsdag, som også bød på navneskift og nyt visuelt udtryk for organisationen.

Temaet på Danske Rederiers årsdag var globaliseringsskepsis og de protektionistiske tendenser, der i disse år truer rederierhvervet.

Her åbnede Kjell Nordstrom debatten. Han er professor ved Institut for International Business på Stockholm School of Economics, og gav som globaliseringsekspert et oplæg om hvilke internationale udfordringer, som erhvervslivet står overfor i disse år.

Skepsis overfor globalisering er ikke et nyt fænomen. Det har været længe undervejs, forklarede Kjell Nordstrom:

”Donald Trump er ikke årsag til anti-globalisering. Han har bare lavet politik ud af noget, som allerede var der, og som han kunne drage nytte af, ” sagde han.

Dansk Folkepartis erhvervsordfører Hans Kristian Skibby deltog også i debatten om fremtidens frihandel.

”Vi siger ja til frihandel, så længe der er regler omkring det. Vi vil gerne have flere frihandelsaftaler, så længe det er gavnligt for alle parter, ” var budskabet fra Hans Kristian Skibby.

Selvom G20-landene siden 2008 samlet set har indført over 1.200 handelshindringer, er der fortsat politisk opbakning til international frihandel i Danmark. Det glæder rederierne.

”Heldigvis er danskerne stadig meget positive overfor frihandel. Vi skal sikre fortsat opbakning til global handel ved løbende at debattere fordele og ulemper, lige som vi har gjort i dag. Dermed kan vi også tage hånd om dem, der måtte blive ramt negativt af globalisering,”, sagde Niels Smedegaard, adm. direktør i DFDS.

Årsdagen markerede også et nyt design og en navneændring til Danske Rederier. Download Danske Rederiers årsberetning, og faktaark om det nye navn og logo herunder. 

Tilmeld nyheder

Meld dig til 'Seneste nyt' og du får automatisk en meddelelse pr. mail, når der er nyt fra Danske Rederier.

Kontaktpersoner

  1. Rasmus Bebe
    Pressechef, Danske Rederier
    Mobil:  +45 2116 6419
  2. Lisbeth Kjær Larsen
    Kommunikationsrådgiver, Danske Rederier
    Mobil:  +45 2613 6935