Debat: En smartere ID-kontrol

02.01.2017 Kommentar

Svensk Sjöfart og Danmarks Rederiforening gør status for ID-kontrollen i dagens Berlingske. Den er foreløbig forløbet godt set fra færgekundernes stol med minimale gener. Men derfor bør vi alligevel tænke i en smartere kontrol ved grænserne ved at samle kontrollen et sted og lade myndighederne håndtere den, mener Pia Berglund og Jakob Ullegård.

I efteråret 2015 oplevede Europa flygtningestrømme, som i bogstavligste forstand vandrede op igennem kontinentet. Det gav selvfølgelig anledning til politiske reaktioner, som for søfarten blev lig med øget kontrol ved færger landene imellem. Nu har den skærpede kontrol fungeret i mere end et år, og dermed er det oplagt at gøre status.

På den svensk-danske og svensk-tyske grænse ved Skåne pålagde man fra 4. januar 2016 transportørerne at udføre ID-kontrol ved færger, bus og toge. Tilsvarende indførte man i november 2015 en ID-kontrol i Nordjylland ved de dansk-norske færger, baseret på personalets vurdering. I november 2016 er den blevet skærpet, så alle passagerer fra Danmark mod Norge nu skal checkes for ID. Ved den dansk-tyske grænse foretager myndighederne en midlertidig paskontrol.

Hvordan er det så forløbet? Ingen tvivl om, at der har været et stort ressourcetræk hos de berørte transportører. Uanset om staten har refunderet omkostninger – som i Sverige – eller ej, så har metoden trukket veksler hos de færgeselskaber, som har gennemført kontrollen med to mål for øje. For det første, at man skulle følge myndighedernes krav, og for det andet at kunderne helst slet ikke skulle mærke gener. Begge dele er lykkedes.

Et par tal til at beskrive effekten af kontrollen: Færgeselskabet Fjord Line sejler mellem Danmark og Norge. De har igennem et år kun afvist 26 personer trods kontrol. Tilsvarende billede tegner sig mellem Helsingør og Helsingborg, hvor HH Ferries - som driver ruten – kun har afvist 183 potentielle asylansøgere trods over 3 millioner kontroller.

Om de tal meriterer ID-kontrollen må man politisk afgøre. Men to forhold er særdeles vigtige uanset vejen frem:

For det første så rummer den valgte løsning en skævvridning. Man kan således køre direkte via broen fra Danmark til Sverige, uden at selskabet bag Øresundsbroen gør noget. De svenske myndigheder står nemlig for kontrollen på broen – og endda kun som stikprøver. Det skal sammenlignes med de bøder på op til 50.000 svenske kroner, som rederierne trues med, hvis en eneste passager slipper igennem uden gyldigt ID.

Tilsvarende på ruterne mellem Danmark og Norge. Her er kontrollen intensiv, men tager du flyveren fra Aalborg til Oslo, så kan du sagtens rejse uden at vise billede ID. Tilsvarende hvis du kører over grænsen i bil fra Sverige. Den skævvridning synes ubegrundet og forekommer heldigvis ikke ved indrejse i Danmark fra Tyskland.

For det andet, så burde det være muligt, at gøre tingene smartere. Tag Helsingør – Helsingborg. Her skal rederiet sørge for ID-kontrol i Helsingør, hvorefter der på den svenske side af Øresund er en intensiv kontrol af kontrollen, som i hvert fald ikke kan begrundes i ovennævnte tal. Hvorfor taler Danmark og Sverige ikke sammen, så svenskerne i stedet foretager kontrollen direkte i Helsingør, og sparer et stærkt fordyrende mellemled på dansk grund?

Det samme gør sig gældende på ruterne fra Danmark til Norge. Tilsvarende er der ID kontrol i Sandefjord, Norge ved ankomst fra Strömstad i Sverige. Her er der ikke afvist nogen i over et år.

Det er en politisk beslutning, om vi skal have ID-kontrol, myndighedskontrol eller noget helt tredje ved vores grænser. Uanset, så bidrager færgerederierne gerne. Men vi ser ingen grund til, at kontrollen ikke udføres billigst og til mindst mulig gene – og det bør helt klart tilsikres, at den ikke er konkurrenceforvridende som i dag.

Dertil kommer, at det nordiske samarbejde med pasfrihed er unikt, og har været med til at skabe stærke bånd og samhandel mellem vores lande. Det bør vi kæmpe for – ikke mindst i tider, hvor usikkerhed og lukkethed præger vores omverden. Så vi bør finde løsninger, som underbygger de stærke bånd landene imellem.

Derfor vil de svenske og danske rederiforeninger gerne opfordre de nordiske politikere til at gentænke konceptet og skabe en fælles og koordineret grænsekontrol. Nu har vi kørt i et år – hvad med at sætte sig sammen og reflektere over sammenhængen mellem mål og midler. For måske kan det gøres mere smart og mindre skævvridende.

Indlægget blev bragt den 2. januar i Berlingske Business.

Tilmeld nyheder

Tilmeld til 'Seneste nyt' og du får en meddelelse pr. mail, når der er nyt fra Rederiforeningen. Tilmeld dig Kompas og modtag Rederiforeningens elektroniske nyhedsbrev.

Kontaktpersoner

  1. Jakob Ullegård
    Direktør, Danske Rederier
    Mobil:   +45 5115 6008

Tilmeld nyheder

Tilmeld til 'Seneste nyt' og du får en meddelelse pr. mail, når der er nyt fra Rederiforeningen. Tilmeld dig Kompas og modtag Rederiforeningens elektroniske nyhedsbrev.