Alle nyheder

16. april 2018

Debat

Debat: EU skal være et fyrtårn for frihandel

Handel på tværs af landegrænser kan på ingen måde tages for givet, skriver Anne H. Steffensen sammen med Kristian Jensen og Morten Løkkegaard. Kronikken blev bragt i Jyllands-Posten den 13. april 2018.

Midt i en tid hvor overskrifterne taler om “America First”, stigende protektionisme og risiko for regulær handelskrig mellem USA og Kina - ja, der er der god grund til at minde om, at frihandel er værd at kæmpe for. Og kæmpe hårdt, om nødvendigt.

 

Den internationale handel mellem verdens lande er nemlig en fantastisk succes for Danmark. Vi formår som få at høste fordelene ved globaliseringen gennem snusfornuftigt købmandskab og evnen til at udvikle innovative produkter og services af højeste kvalitet til verdensmarkedet. Samtidig er vi gode til at håndtere de udfordringer, som også følger af øget handel gennem en aktiv arbejdsmarkedspolitik og et fokus på et Danmark i balance, så gevinsterne bredt set kommer danskerne til gavn.

                       

Resultatet af globaliseringen er, at dansk erhvervsliv i dag eksporterer varer og tjenester for mere end 1100 milliarder kroner om året, hvilket understøtter mere end 800.000 private danske arbejdspladser. Det svarer til ca. halvdelen af beskæftigelsen i den private sektor. Samtidig er vi lykkedes med at skabe en række virksomheder, der er blandt verdens bedste inden for deres område. 

 

Den globale frihandel betyder også, at danske forbrugere har rigtig god adgang til billigere varer. Du får ganske enkelt et større udbud af varer til en billigere pris. Bagsiden er dette er desværre også, at når verdens største nationer puster til gløderne i en handelskrig, vil vi hver især komme til at betale en del af regningen.

 

Heldigvis har handlen på tværs af kloden i årtier været opadgående. Det nyder vi godt af herhjemme. Et godt eksempel på dette er den globale søfart, hvor Danmark sætter sit tydelige præg som den sjette største søfartsnation i verden – til trods for at vores land ikke fylder meget på en globus.

 

Vores store handelsflåde er afgørende for, at den maritime klynge bidrager med godt 25 pct. af Danmarks samlede eksport, og skaber i alt 95.000 arbejdspladser i hele Danmark. Det er ikke kun handel til og fra Danmark: Faktisk tjenes langt størstedelen af søfartens eksportkroner ved at levere services udenfor Europa. For med hele verden som markedsplads, bliver mulighederne så meget desto større.

 

Når det er muligt for danske virksomheder at tage markedsandele uden for Danmarks grænser, skyldes det, at det over flere generationer er lykkedes at åbne verdensmarkedet gennem handelsaftaler. Her har særligt EU været en motor for frihandel i årtier, hvor både det indre marked og handelsaftaler med andre lande gradvist har givet danske iværksættere og virksomheder nye muligheder.  Derfor er det i dag 80 pct. af Danmarks handel, der er inden for EU’s indre marked eller EU’s handelsaftaler med tredjelande. En væsentlig del af vores velstand er således forankret i vores EU-medlemskab og den markedsadgang, som det giver os.

 

Som en nation, hvor handel fylder en væsentlig del af økonomien, er det derfor også dybt bekymrende, at globaliseringen flere steder er på retræte, og at de internationale spilleregler, der værner om frihandelen, er under pres, senest med den truende handelskrig mellem Kina og USA, hvor de første varselsskud er affyret. Det risikerer at kunne mærkes på pengepungen i Danmark, selvom striden over Stillehavet umiddelbart kan virke fjern.

 

Vi har derfor god grund til at frygte en eskalering af situationen. Desværre har udviklingen været længe undervejs, og handelshindringer er ikke forbeholdt Donald Trump, men indføres af en række lande. Siden 2008 har verdens tyve største økonomier indført over 1200 handelshindringer. Handel på tværs af landegrænser kan på ingen måde kan tages for givet. Det kræver en vedholdende og insisterende indsats fra regeringer og parlamenter, hvis markeder skal holdes åbne. 

 

Vores stærkeste våben i kampen for frihandel er EU, som bygger på selve ideen om, at samhandel er til gavn for freden. Når vi handler med hinanden, er der mindre risiko for, at vi ender i en alvorlig konflikt, da det i sidste ende vil skade begge parter. Under ét udgør de 28 EU-medlemmer i dag tilmed verdens største marked, og det giver en indflydelse.

 

Derfor er der grund til at slå et slag for mere Danmark i EU - og mere EU i verden. EU skal være et fyrtårn for frihandel. Der er flere knapper, som der bør drejes på for at nå denne ambition.

 

I den aktuelle situation, hvor USA også har truet med straftold på europæisk stål og aluminium handlede den europæiske handelskommissær, Cecilia Malmström, klogt. Hun formåede at nedtrappe situationen gennem diplomati. Det har medvirket til, at EU foreløbigt er blevet undtaget de amerikanske sanktioner, og der arbejdes nu på en permanent løsning.

 

Hvordan situationen udvikler sig mellem Kina og USA er uvist, men EU bør opsøge en rolle som konstruktiv mægler i den sammenhæng, så situationen ikke eskalerer yderligere og de negative følgevirkninger begrænses.  Selvfølgelig sammen med World Trade Organisation (WTO), som har et regelsæt for global handel, som EU og andre fortsat bør understøtte. Det er her uoverensstemmelserne bør tackles. 

 

Samtidig bør EU opruste sit økonomiske diplomati. Det bør være en topprioritet for EU-Kommissionen fortsat at arbejde for en styrkelse af de organisationer og aftaler, der sikrer og understøtter den frie handel. Samtidig er det essentielt for dansk – og europæisk – erhvervsliv at den fælleseuropæiske udenrigstjeneste formår at træde til, når vores samhandelspartnere opstiller handelsmure og forvrider konkurrencen.

 

Det er et løbende problem, at samhandelspartnere vil indføre restriktiv lovgivning, der skal begunstige deres nationale virksomheder. Et eksempel fra den maritime verden er, at nogle lande overvejer at lukke markeder, så kun nationale skibe kan benyttes til at eksportere bestemte varer. I disse tilfælde er det vigtigt, at EU bruger sin styrke til at minde vores samhandelspartnere om eksisterende aftaler.

 

Endelig skal der sættes fart på de eksisterende forhandlinger om frihandelsaftaler med lande som, Mexico, Indien, Australien og Indonesien samt med Mercosur-landene (Argentina, Brasilien, Paraguay and Uruguay). Igen er EU den afgørende aktør i det spil, og der er allerede leveret ambitiøse aftaler med Canada og Japan.

 

Det vil sende et stærkt signal globalt, om at vi europæere ønsker at forsvare den internationale orden, som vi har nydt så stor gavn i de sidste årtier. Her har vi danskere en særlig rolle at spille, da flere undersøgelser viser at danskerne ligger i den europæiske top, når det gælder opbakningen til øget frihandel.

 

Lad os få spredt den opbakning ud til resten af verden. For frihandel handler ikke kun om, at virksomheder får bedre muligheder for at konkurrere. Det handler i høj grad om, at forbrugerne får flere muligheder og billigere varer, uanset om det er i køledisken, tøjbutikken eller byggemarkedet. Her har EU historisk været central – og her skal EU i endnu højere grad træde til - og gerne med Danmark som aktiv aktør - når stormen blæser på verdenshandlens have og handelskrigstrommerne buldrer.