Alle nyheder

18. juni 2018

Nyhed

Det Blå Danmark laver musikvideo

Det Blå Danmarks har lanceret det nyeste tiltag i uddannelseskampagnen World Careers, nemlig en sang som skal fange de unges opmærksomhed.

Det Blå Danmarks har lanceret det nyeste tiltag i uddannelseskampagnen World Careers, nemlig en sang som skal fange de unges opmærksomhed. De har allerede en YouTube-kanal, der har haft knap 800.000 visninger, og nu fortsætter uddannelseskampagnen World Careers med nye tiltag for at tiltrække unge til en karriere i Det Blå Danmark. Nu skal dette solide fundament være med til at rulle det sidste nye skud på stammen ud, nemlig ”Det Blå Danmark sangen”.

 

”Gennem WorldCareersTV har vi set, hvordan vi rammer de helt unge på deres foretrukne medie. Som en af de største brandingkampagner i Danmark skal vi turde være first mover, og derfor skal vi selvfølgelig med på det, der hitter lige nu, nemlig musikvideoer udgivet af youtubere,” siger kampagneleder Anne Bay Riisager.

 

Det er den 22-årige vært på kanalen Sebastian Alstrup, også kendt som ’Yepseb’, der sammen med youtuberen Gulddennis udgiver musikvideoen på WorldCareers.tv.

 

”Sebastian og Dennis er eminente til at lave sådan et produkt og derfor var det helt oplagt, at vores egen vært også skulle være en del af produktionen og indspilningen,” siger Anne Bay Riisager.

Sebastian besøger i sine youtube-videoer på WorldCareersTV maritime virksomheder og uddannelsesinstitutioner og fortæller med hans uvidende brillerom de mange muligheder, som branchen har at byde på. Sebastian er begejstret for projektet.

 

”Jeg elsker at lave WorldCareersTV. Vi producerer noget virkelig fedt indhold og er helt unikke, idet der ikke er andre brancher, der gør som Det Blå Danmark. At vi nu har lavet en sang med tilhørende musikvideo er spot on. Musikvideoer hitter virkelig godt blandt unge for tiden, så der er et rigtigt stort marked for det lige nu og en god mulighed for at sangen kan gå meget viralt," siger Sebastian.

Hvor vidt den går viralt eller ej er for tidligt at sige, men forventningerne til videoen er høje hos World Careers.


”Vi er meget optimistiske og tror rigtig meget på denne video, så vi har selvfølgelig sat et højt mål for antallet af visninger. Samtidig har vi også rigtig høje forventninger til hvad sådan en sang kan give os rent kendskabsmæssigt, når børn og unge forhåbentlig nynner med på melodien henover sommeren. Hvad målet helt konkret er holder jeg dog lige tæt til kroppen lidt endnu, for med de sociale medier ved man aldrig helt, hvor det ender,” siger Anne Bay Riisager.

Se hele musikevideoen her.