Alle nyheder

12. april 2019

Nyhed

Fremtidens kompetencer og teknologier til debat

Videndeling, netværk og en lang række interessante talere er på programmet, når Danske Rederier holder årsdag den 23. maj 2019 på DFDS’ Pearl Seaways.

Danske Rederiers årsdag byder igen i år på et stærkt hold af talere, oplægsholdere og debattører. Kom med ombord på Pearl Seaways, når fremtidens shippingindustri diskuteres og analyses af væsentlige profiler.

Dagen vil byde på paneldebat om fremtidens behov og udfordringer med stifter og direktør for Landfall Strategy Group, Dr. David Skilling, SVP hos Total, Michael Borrell og uddannelses- og forskningsminister fra Venstre, Tommy Ahlers.

Der stilles også skarpt på Asien, når Kina-ekspert, Christina Boutrup, med oplægget ’Den Store Tech Revolution’, vil komme med bud på, hvordan virksomheder kan lære af Kinas fremadstormende tech-virksomheder.

 

Dagens afsluttes af Kate Adamson, Stifter og CEO af Futurenautics, som vil forsøge at skabe forståelse og overblik og mulighederne i fremtidens shipping.

 

”Vi er nødt til at forholde os til de globale udfordringer og muligheder, som vi som sektor står overfor. Vi håber derfor på, at årsdagen vil byde på nye tanker og interessante vinkler, som vil inspirere og engagere deltagerne”, siger Anne H. Steffensen, adm. direktør i Danske Rederier.

Tilmelding

Det er gratis at deltage i Danske Rederiers årsdag, men tilmelding er påkrævet. 

Vi har allerede rigtig mange tilmeldinger, men der vil være mulighed for at skrive sig på en venteliste.

Du kan tilmelde dig her

 

Journalister, der ønsker at deltage, bedes kontakte Sif Vesterløkke, sif@danishshipping.dk.

 

Årsdagen foregår ombord på DFDS’ Pearl Seaways, der ligger til ved Dampfærgevej 30 i København Ø. Deltagere bedes møde op kl. 10.20 for at registrere sig og gå ombord, da årsdagen begynder kl. 10.45.