Alle nyheder

24. juni 2022

Nyhed

Grøn aftale anerkender færgers udfordring

Aftalen om Grøn skattereform, der blev præsenteret fredag, anerkender hurtigfærgernes udfordring med den grønne omstilling. Danske Rederier er glad for, at hurtigfærgerne specifikt prioriteres i kommende omstillingsstøtte.

Mens mange af landets indenrigsfærger kan skifte brændstof ud med batteri, er der en helt særlig udfordring for hurtigfærgerne. Her er batteridrift ikke teknologisk muligt, og man er derfor afhængig af nye grønne brændstoffer, der endnu ikke er bredt tilgængelige i markedet.

Udfordringen for hurtigfærgerne er ekstra store, da de står til at blive omfattet af EU’s kvotesystem og af de nye danske CO2-afgifter på et tidspunkt, hvor en omstilling ikke er mulig på grund af mangel på de grønne brændstoffer.

Det anerkendes i den aftale om Grøn skattereform der lige er blevet indgået mellem regeringen, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti.

”Jeg er glad for, at partierne bag aftalen har lyttet til den helt særlige udfordring, vi har med hurtigfærgerne. Rederierne arbejder benhårdt på at finde løsninger, men manglen på grønne brændstoffer gør omstillingen for hurtigfærgerne vanskelig, og derfor er det enormt vigtigt med politisk forståelse for den problematik,” siger Jacob K. Clasen, viceadm. direktør i Danske Rederier.

I aftalen nævnes det specifikt, at ”indenrigshurtigfærger, der ikke kan elektrificeres og derfor skal sejle på E-fuels, der for nærværende ikke er tilgængelige på markedet” skal prioriteres i omstillingsstøtten.

”Vores hurtigfærger er en del af den kritiske infrastruktur i Danmark. Vi binder bogstaveligt talt landet sammen, så vi vil gerne kvittere for, at politikerne tager højde for vores udfordringer i aftalen. Vi ser frem til fortsat tæt dialog med partierne om, hvordan aftale skal udmøntes,” siger Jacob K. Clasen, der også lægger mærke til, at aftalen skal genbesøges i årene 2023, 2026 og 2028.

”Rederierne har i den grad kurs mod den grønne omstilling, og den teknologiske udvikling går enormt hurtig. Derfor synes jeg, det er fornuftigt at give aftalen løbende servicechecks og se, om det vil give mening at tilpasse den,” siger Jacob K. Clasen.

Fakta:

  • Aftalepartierne er enige om at indføre en CO2-afgiftssats på 750 kr. pr. ton udledt CO2 i 2030 for de virksomheder, som ikke er omfattet af EU´s kvotehandelssystem og 375 kr. pr. ton udledt CO2 i 2030 for de virksomheder, som er omfattet af EU´s kvotehandelssystem

 

  • Aftalepartierne er enige om, at aftalen genbesøges i 2023, 2026 og 2028. Genbesøgene skal ses i lyset af, at der er stor usikkerhed forbundet med at skønne over Danmarks udledninger frem mod 2030, opgørelser af fremtidige CO2-reduktioner, kvoteprisens udvikling, den teknologiske udvikling og den nuværende udvikling på energimarkederne, senest som følge af krigen i Ukraine.

 

  • Aftalepartierne er desuden enige om, at for så vidt angår specifikt indenrigshurtigfærger, der ikke kan elektrificeres og derfor skal sejle på E-fuels, der for nærværende ikke er tilgængelige på markedet, prioriteres disse i omstillingsstøtten