Alle nyheder

27. maj 2019

Invitation

Hvor skal vi hen? Østjysk debat om søfarts- og erhvervspolitik

Folketingsvalget den 5. juni er lige om hjørnet. Danske Rederier ønsker at styrke debatten om danske virksomheders arbejdsvilkår og dermed medvirke til at fastholde erhvervspolitik på dagsordenen i valgkampen.

OPDATERING 29/5: ARRANGEMENTET ER DESVÆRRE AFLYST

Folketingsvalget den 5. juni er lige om hjørnet. Danske Rederier ønsker at styrke debatten om danske virksomheders arbejdsvilkår og dermed medvirke til at fastholde erhvervspolitik på dagsordenen i valgkampen.

Uanset om krydsets placering på stemmesedlen er besluttet eller ej, så er der mulighed for at gå i dialog med to erfarne folketingskandidater hos Monjasa i Fredericia den 29. maj.


”Danske Rederier ønsker at bevare og udvikle Danmark som et både rigt og godt samfund. Søfart er det mest globale erhverv og en styrkeposition i dansk erhvervsliv. Derfor er det vigtigt, at det maritime prioriteres i valgkampen og i den politik, der føres af en ny regering efter Folketingsvalget. Vi har brug for satsning på viden, ny teknologi, forskning i klimateknologi og på andre ting, som er vigtige for søfarten i de kommende år”, siger Anne H. Steffensen, administrerende direktør i Danske Rederier.

 

Kom og hør Ellen Trane Nørby (V) og Jesper Petersen (S) debattere, hvordan vi i Danmark skaber vækst, beskæftigelse og laver uddannelser og forskning som bl.a. kan understøtte Fredericias maritime klynge.

”Vi glæder os til at få debatteret, hvordan vi sikrer et stærkt erhvervsliv i Danmark, men også lokalt i Fredericia og omegn, hvor søfarten også fylder meget”, siger Anne H. Steffensen. 

Formålet er at give vælgerne en klar idé om, hvad partierne og politikerne pejler efter på kort og langt sigt i deres søfarts- og bredere erhvervspolitik. Og forhåbentlig gøre dem klogere på, hvor de skal sætte krydset på valgdagen.

Debatten arrangeres i samarbejde med Monjasa og Fredericia Dagblad, hvor redaktionschef Mette Salling Eriksen vil lede debatten.

Praktisk information

Arrangementet finder sted onsdag den 29. maj 2019 kl. 19.15-20.00 hos Monjasa, Strevelinsvej 34, 7000 Fredericia.

Der er GRATIS adgang fra kl. 19.00, og der er vin og let tapas før debatten.

Tilmelding nødvendigt senest tirsdag den 28. maj kl. 12.00 på mail fd@frdb.dk

Fakta om søfart og det Blå Danmark:

  • Danmark er verdens 6. største søfartsnation målt på opereret tonnage.
  • Danske rederier eksporterede for 188 mia. kr. i 2018. Det svarer til 17 pct. af Danmarks samlede eksport – søfart er Danmarks største eksporterhverv.
  • Danske Rederiers medlemmer udgør kernen i Det Blå Danmark, der i alt står for 96.000 arbejdspladser.
  • 2/3 af alle danske søfarende er bosiddende i en land- eller yderkommune.
  • En ansat i shipping skaber i gennemsnit den samme produktionsværdi som ansatte i resten af det danske erhvervsliv.