Alle nyheder

09. oktober 2019

Nyhed

Landstrøm til Oslobådene

Når de to Oslobåde fra DFDS i fremtiden lægger til i København, vil de kunne slukke motorerne og i stedet få strøm fra et landstrømsanlæg. DFDS og Copenhagen Malmö Port er nemlig blevet enige om at bygge et landstrømsanlæg i København. 

Det er klart, at med de klimaudfordringer vi står overfor, så må man jo se på, hvor man kan gøre noget, og der er det et vigtigt skridt, at man her undgår at udlede fra heavyfuel eller traditionelt brændstof i Københavns havn, fortæller Torben Carlsen, der er direktør for DFDS til DR NYHEDER.

Danske Rederier bakker op om ideen. 

”Jeg er glad for at se, at der nu kommer strøm ud på kajen til de to Oslobåde fra DFDS. Når de om bord på skibene fremover kan slukke motorerne i havn og i stedet trække strøm fra land, vil det bidrage positivt til at forbedre luftkvaliteten i lokalområdet til glæde for borgerne i København,” siger Anne H. Steffensen, adm. direktør i Danske Rederier.

”Samtidig giver det DFDS mulighed for at bruge det landstrømssystem, som de allerede har investeret i for at opfylde kravene i Oslo,” siger Anne H. Steffensen.

”Oslobådene er jo nærmest en institution i København, og jeg er super glad for, at man nu med landstrøm har fundet en model, der gør, at skibene fortsat kan lægge til midt i byen ude at genere naboerne,” siger Anne H. Steffensen

Byggeriet af landstrømsanlægget skal efter planen gå i gang næste år.