Alle nyheder

07. september 2020

Nyhed

Økonomikonsulent med controller-potentiale

Er du vores nye skarpe økonomikonsulent med controller-potentiale?

Danske Rederier søger en dygtig, ansvarsbevidst og nytænkende økonomikonsulent, der brænder for at levere løsninger, god service og kvalitet til medlemmer, kollegaer og samarbejdspartnere.

Spændende job hos attraktiv arbejdsplads i Det Blå Danmark

Du vil blive en del af Økonomi og Ressourcer, der ud over vores egne foreninger løser opgaver for flere lejere samt erhvervet. Du vil blive en del af et dedikeret team, som i fællesskab løfter mange forskellige opgaver. Derudover vil du få et selvstændigt ansvar for flere af vores lejeres regnskaber, hvor du bliver den primære og daglige kontakt. Alt dette indebærer, at du skal være både samarbejdsorienteret og selvstændig med fokus på resultater. Du får mulighed for at være med hele vejen fra bogholderi, regnskabsudarbejdelse og budgetopfølgning til anden rapportering såsom projektregnskaber. Du skal derfor have en god portion kritisk sans og et skarpt overblik.

Sammen med kollegaer vil du være medansvarlig for at videreudvikle af vores økonomifunktion i retning af mere digitale og effektive løsninger, ligesom du på sigt vil blive involveret i den løbende sparring og rådgivning til de ansvarlige chefer. Du må derfor gerne være den imødekommende type med gå-på-mod.

Du bliver en del af en moderne og åben erhvervsorganisation, hvor der er plads til stor personlig udfoldelse og fladt hierarki. Vi byder nye ideer velkomne og lægger vægt på at være en arbejdsplads, hvor vi arbejder mod fælles mål ad nye veje. Samtidig kan du se frem til udfordrende opgaver i et spændende og krævende miljø med dygtige og samarbejdsorienterede kollegaer.

Jobbet er fuldtids med betalt frokostpause og ligger i hjertet af København. Lønnen er efter kvalifikationer.

Dine opgaver vil primært være

  • Måneds-, kvartals- og årsafslutninger, herunder intern kontrol og kvalitetssikring af data.
  • Bidrage til økonomirapportering og budgetopfølgning til ledende medarbejdere.
  • Udarbejdelse af projekt- og afdelingsregnskaber.
  • Dagligt bogholderi lige fra finansbogføring, fakturering, kreditorbetalinger, debitorrykning, momsregnskaber, anlægskartoteker m.v.
  • Opgørelse af omkostningsperiodisering, udarbejdelse af afstemninger og specifikationer samt anden relevant dokumentation.
  • Vedligeholdelse af elektroniske bilagssystemer, herunder daglig vejledning af brugere samt yde konteringsbistand.
  • Bidrage til besvarelse af interne og eksterne henvendelser.

Din profil

  • Har relevant økonomisk uddannelse (fx HD i regnskab, tidligere revisor-trainee eller lignende).
  • Har flair og interesse for økonomistyring, eksternt regnskab (årsregnskabslov) samt rapportering.
  • Har godt kendskab til momsregler (inkl. EU moms) og erfaring med valutakursregulering.
  • Er struktureret og kan jonglere med flere bolde på én gang.
  • Er superbruger i Excel og har en god portion IT-forståelse, herunder evner at sætte sig ind i nye IT-systemer (vi benytter i dag Navision 2018, Acubiz, Fakturaflow, Penneo m.fl.).
  • Er velformuleret både i tale og på skrift – også på engelsk, da vi udarbejder flere regnskaber samt rapporteringer på engelsk.
  • Er fleksibel og forandringsparat, da teamet i økonomifunktionen blandt andet aflaster hinanden ved fravær og i perioder med spidsbelastning.
  • Er engageret, proaktiv og har et dejligt humør.

Vi glæder os til at høre fra dig

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved at kontakte økonomidirektør Thomas S. Prebendorf på tlf. 33 48 92 15.

Send din ansøgning mærket ”Økonomikonsulent”, CV og relevante bilag til hr@danishshipping.dk senest fredag den 18. september 2020. Vi forventer løbende at afholde samtaler i uge 39 og 40 med henblik på start den 1. november 2020.

Danske Rederier
Danske Rederier er en interesse- og arbejdsgiverorganisation for danske rederier. Skibsfarten er Danmarks største eksporterhverv og kernen i Det Blå Danmark, som skaber 95.000 danske arbejdspladser. Vi er et vigtigt erhverv lige fra hovedstad til yderkommuner, herunder også færgefarten, som er en integreret del af den danske infrastruktur. Dansk skibsfart står for kvalitetsskibsfart, der kombinerer ansvarlighed overfor sine omgivelser med stærk konkurrenceevne. Danske rederier står for omkring 17 procent af den samlede danske eksport. Se mere på www.danishshipping.dk.