Piratangreb på laveste niveau i 22 år

11.01.2018 Nyhed

Angreb og kapringer af skibe faldt i 2017 og er ikke set lavere siden 1995. Det er godt nyt, mener Danske Rederier, der dog stadig anbefaler rederierne at være på vagt, både ud for Øst- og Vestafrika.

Pirateriet har de seneste år været nedadgående, og tallene for 2017 er de hidtil laveste siden 1995. I alt blev der registreret 180 angreb i 2017 ifølge nye tal fra International Maritime Bureau.

Det er dermed blevet mere sikkert for handelsflåden at sejle globalt, men visse områder er fortsat plaget af pirateri.

”Danske Rederier glæder sig over, at antallet af piratangreb på globalt plan er det laveste i 22 år. Det er en overordnet meget positiv udvikling, men en stadig en forfærdelig situation for de søfolk, som det går ud over. Zoomer man ind på det berørte regioner nemlig Øst- og Vestafrika, samt Sydøstasien, så er der desværre også kedelige tendenser at spore,” siger Maria Skipper Schwenn, direktør i Danske Rederier.

I Guinea Bugten er antallet af angreb faldet til 36 i 2017, men syv ud af 16 skudepisoder fandt sted ud for Vestafrika. Efter nogle rolige år ved Afrikas horn, forsøgte pirater ni gange at angribe handelsskibe ud fra Somalias kyst. Derfor anbefaler Danske Rederier, at medlemmerne fortsat at være årvågen i området.

“Ser man nærmere på de ni angreb ved Somalia, så har de pågældende skibe i flere tilfælde ikke fulgt de internationale sikkerhedsvejledninger. Når piraterne kan angribe op mod 280 sømil ud for kysten, så er der ingen tvivl om deres kapacitet. Derfor anbefaler vi fortsat, at vores medlemmer udviser agtpågivenhed og foretager en risikovurdering, inden man sejler ind i de respektive områder. Her bør de se på fart, pigtråd, melding om tilstedeværelse i området, afstand til kysten osv,” siger Maria Skipper Schwenn.

Download hele rapporten fra IMB her.

Tilmeld nyheder

Meld dig til 'Seneste nyt' og du får automatisk en meddelelse pr. mail, når der er nyt fra Danske Rederier.

Kontaktpersoner

  1. Maria Skipper Schwenn
    Direktør, Danske Rederier
    Mobil:  +45 2128 4966
  2. Lisbeth Kjær Larsen
    Kommunikationsrådgiver, Danske Rederier
    Mobil:  +45 2613 6935