Polarkode: Nye sikkerheds- og miljøkrav i Arktis og Antarktis

02.01.2017 Aktuelt

IMO’s polarkode, der fastsætter standarder for sikker sejlads i de arktiske farvande, trådte i kraft den 1. januar. Polarkoden er en forudsætning for en ansvarlig kommerciel udvikling af de arktiske områder, mener Rederiforeningen.

Arbejdet med udviklingen af polarkoden har stået på siden 2008. Derfor var det en milepæl for FN’s søfartsorganisation, IMO, da Polarkoden trådte i kraft den 1. januar 2017.

Polarkoden er et afgørende redskab, hvis de kommercielle muligheder i Arktis skal udvikles under hensyntagen til miljø og sikkerhed, mener Anne H. Steffensen, adm. direktør i Danmarks Rederiforening.

”Med polarkoden tager vi et stort skridt mod sikker og bæredygtig sejlads i de arktiske farvande, så vi kan undgå, at der sker ulykker i disse sårbare og øde områder. Skal vi udvikle det kommercielle potentiale i Arktis, bl.a. ved øget brug af transportruterne nordpå, er det helt nødvendigt med høje sikkerhedskrav,” siger Anne H. Steffensen.

Polarkoden stiller en række krav for at tilgodese miljø og sikkerhed, når man færdes i de sårbare arktiske og antarktiske farvande. Kravene drejer sig bl.a. om konstruktion og design af skibene og ikke mindst operation og træning, så der tages størst mulig hensyn til omgivelserne og til besætningernes og passagernes sikkerhed i de afsidesliggende farvande. 

Tilmeld nyheder

Meld dig til 'Seneste nyt' og du får automatisk en meddelelse pr. mail, når der er nyt fra Danske Rederier.

Kontaktpersoner

  1. Rasmus Bebe
    Pressechef, Danske Rederier
    Mobil:  +45 2116 6419