Alle nyheder

31. juli 2019

Nyhed

Vil du sætte tal på Danmarks største eksporterhverv?

Danske Rederier søger en talglad analytiker, der kan se den gode historie og brænder for at levere skarpe indsigter i erhvervet.

Centrale opgaver for erhvervet

Du vil blive en del af Erhvervspolitik og Analyse, som arbejder for konkurrencedygtige rammer for skibsfarten. Her vil du blive omdrejningspunktet for Danske Rederiers arbejde med data og økonomisk analyse. Det indebærer, at du udarbejder ad hoc analyser af markeder og centrale shipping-relaterede erhvervsøkonomiske problemstillinger, og du vil indgå i et netværk af analytikere fra vores medlemsrederier.

Derudover vil du sammen med vores studenter stå for vores medlems-surveys og for at vedligeholde vores vidensbank over flådeudvikling, beskæftigelse, international handel m.v. Både data og analyser er meget efterspurgte af kolleger, medier og andre eksterne samarbejdspartnere.

En central del af jobbet er at understøtte Danske Rederiers kommunikation med omverdenen med fakta og nye vinkler. Du skal støbe de kugler, dine kommende kollegaer i presseafdelingen afsætter til journalister.

Du får rig mulighed for at oparbejde et netværk blandt relevante offentlige myndigheder, de danske rederier og andre danske og internationale samarbejdspartnere.

Attraktiv arbejdsplads

Du bliver en central del af en moderne og åben erhvervsorganisation, hvor der er plads til stor personlig udfoldelse og fladt hierarki. Vi byder nye ideer velkomne og lægger vægt på at være en arbejdsplads, hvor vi arbejder mod fælles mål ad nye veje. Da data er grundlæggende for dine analyser, vil du have adgang til en række anerkendte dataplatforme. Samtidig kan du se frem til udfordrende opgaver i et spændende og krævende miljø med dygtige og samarbejdsorienterede kollegaer.

Løn efter kvalifikationer.

Din profil

  • en økonomisk baggrund (cand. polit, cand.merc. eller lignende)
  • gerne et par års relevant erfaring fra ansættelse hos en interesseorganisation, konsulentfirma, relevant myndighed eller lignende
  • brænder for at levere databaserede analyser
  • er grundig, troværdig og sætter en ære i at levere kvalitet
  • er selvstændig og samarbejdsorienteret samt tør opsøge ansvar
  • er velformuleret både i tale og på skrift – også på engelsk
  • kan formidle økonomiske problemstillinger i korte konkrete budskaber, der kan understøtte Danske Rederiers kommunikation med omverdenen
  • er en fleksibel holdspiller med engagement og godt humør
  • superbruger af Excel og kompetent bruger af Power BI

Vi glæder os til at høre fra dig

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved at kontakte direktør for Erhvervspolitik og Analyse Jacob K. Clasen på tlf. 30 23 19 73.

Send din ansøgning mærket ”EA”, CV og relevante bilag til hr@danishshipping.dk senest mandag den 19. august 2019. Vi håber at afholde samtaler i slutningen af august med henblik på start den 1. oktober 2019.

Danske Rederier
Danske Rederier er en interesse- og arbejdsgiverorganisation for danske rederier. Skibsfarten er Danmarks største eksporterhverv og kernen i Det Blå Danmark, som skaber 95.000 danske arbejdspladser. Vi er et vigtigt erhverv lige fra hovedstad til yderkommuner, herunder også færgefarten, som er en integreret del af den danske infrastruktur. Dansk skibsfart står for kvalitetsskibsfart, der kombinerer ansvarlighed overfor sine omgivelser med stærk konkurrenceevne. Danske rederier står for omkring 17 procent af den samlede danske eksport. Se mere på www.danishshipping.dk.